Havekolonien Granholt

Ordens reglement

Ordensreglemenet for andelsforeningen "Havekolonien Granholt"

1. Beplantning: Havens træer og større beplantning må ikke sættes nærmere skel end 1,5 m. Haverne skal holdes fri for ukrudt, og anlagte græsplæner skal klippes regelmæssigt. Haverne skal henligge i ordentlig stand, affald o.lig. skal opbevares til mindst mulig gene for naboerne. Intet må henkastes i læbælte, fællesarealer o. lign. Afbrænding af affald må overhovedet ikke finde sted i tiden 1/5 til 1/10. Hækkene skal klippes mindst 2 gange årligt, første gang senest sct.hans, anden gang senest 1 september, hækkene skal holde en ensartet højde på 1,60 m. Hvis kollektiv sprøjtning af koloniens beplantning (hække) ikke er opnået, må det enkelte medlem selv drage omsorg for, at sprøjtning finder sted. Vedligeholdelses udvalget kan, hvis sprøjtning skønnes nødvendig, henstille til det enkelte medlem om at få denne fortaget, og hvis det ikke efterkommes, at lade denne fortage på medlemmets regning og risiko.

2. Bebyggelse: Bebyggelser skal altid være i en ordentlig og pyntelig stand. Materialer beregnet til senere brug skal være opstablet. Køkkenaffald skal anbringes i de dertil opstillede containere. Haverne kan bebygges med nye huse, eller der kan efter godkendelse fra vuderingsudvalget overflyttes hus fra andet sted. Iøvrigt skal alle husene være opført efter myndighedernes forskrifter og i overensstemmelse med lokalplan 03.01. Ethvert hus skal sennest et år efter påbegyndt byggeri være færdigt og opfylde følgende bestemmelser: Husets tagkonstruktion skal være ensartet, idet der ses bort fra overdækkede terasser. Redskabskure og toiletter skal altid være sammenbygget med huset. Træhuse må ikke være beklædt med tagpap (bortset fra taget). Husene skal placeres mindst 2,5 m. fra skel. Ved bygning eller ændring af hus skal, forinden bygning påbegyndes, indsendes byggeansøgning til vuderingsudvalget, ligeledes skal der opgives hvilke materialer der ønskes anvendt. Se iøvrigt bestemmelserne for bygning af kolonihavehuse.

3.) Radio og tv- antenner: Der gives tilladelse til opsætning af radio- og tv-antenner på følgende betingelser: 1. antenner skal opsættes, så de til enhver tid skæmmer mindst muligt, f.eks. på det fra forhæk fjerneste liggende hus. 2. antennerne skal til enhver tid stå lige ( i vater og lod). 3. Kabelføringen skal bindes til masten, så den ikke flagre og virker skæmmende. 4. De opsatte antenner skal sidde i en højde, der er tilstrækkelig til at opnå et brugbart signal, og ikke højere end 5 meter over jordoverfladen ( meterhøjden skal måles). 5. tvivlsspørgsmål skal afgøres af bestyrelsen og dennes afgørelse skal medlemmet rette sig efter. 6. tilladelsen kan tilbagekaldes af bestyrelsen, men kun hvis ovennævnte ikke overholdes.

4. Vejene: Medlemmet skal holde halvdelen af vejen samt evt. grøftekant og læbælte uden for den ham lejede have fri for ukrudt og i pyntelig stand. Tilkørte og på vejen henlagte materialer til brug i haven, skal fjernes fra vejen senest en uge efter modtagelsen. Rørsprængninger og andre ødelæggelser forårsaget af tilkørsel med materialer er man erstatningspligtig for. Al motorstøj såvel som unødig kørsel på vejene er forbudt. De kørende skal vise største agtpågivenhed og hastigheder må ikke overstige 20 km/t inden for kolonien. Parkering på vejene er ikke tilladt.

5. Grønne områder: De grønne områder skal være frit tilgængelige for foreningens medlemmer og deres husstande, og de skal stå direkte under medlemmernes beskyttelse. Børns legen skal ske på pladser, som anvises af kontaktudvalget. Al leg skal ophøre senest kl. 22.00. Hunde skal udenfor haverne føres i snor, ligeledes må veje og fællesanlæg ikke tilgrises.

6. Vand: Misbrug af vand må ikke finde sted. Vanding må ikke finde sted uden opsyn, herunder natvanding. Bilbask med slange er ikke tilladt. Rindende vand til andet end havevanding er ikke tilladt. Eventuelle kommunale vandingsforbud eller vandrestriktioner går forud for koloniens evebtuelle restriktioner.

Vedtægter

Vedtægter for

Havekolonien Granholt

 

§ 1. Foreningens navn er Havekolonien Granholt.

Foreningens hjemsted er Favrskov Kommune.

§ 2. Formål og virke.

2,1 Foreningen har til formål at administrere og forvalte det til kolonihaveformål udlagte areal matr. nr. 7 eg Hadsten by, Over og Neder Hadsten, i overensstemmelse med de bestemmelser

der er lagt til grund for området i sin helhed og indeholdt i nærværende vedtægt.

2,2 Foreningen skal gennem sin bestyrelse bl.a. sikre at bestemmelser som er nedfældet i en på

området lagt byplan, lokalplan , eller tinglyst deklaration og lignende, vedrørende det samlede

haveområde eller enkelte haver, overholdes af de i foreningen optagne medlemmer.

 

§ 3. Medlemmer

3,1. Som medlem kan optages både personer, som samtidig med medlemskabets ikrafttræden

får brugsret til en have ( aktive medlemmer ) samt personer, som ønsker at overtage en have,

når foreningen er i stand til at stille en sådan rådighed  ( passive medlemmer )

3,2. Enhver person der er myndig og bosat i Favrskov kommune, kan optages som medlem

i foreningen efter bestyrelsens godkendelse.

Andre som ikke har bopæl i Favrskov Kommune, kan optages som medlemmer såfremt haverne

ikke kan udlejes til kommunens beboere, efter bestyrelsens godkendelse i alle tilfælde.

Efter godkendelse kan lejere ikke opsiges til fordel for lokale have interesserede.

3,3. Intet medlem kan optages uden bestyrelsens godkendelse. ved enhver brugsretsaftale udstedes en brugsretskontrakt. Brugsretskontrakten er den til enhver tid udarbejdet at Kolonihaveforeningen Granholt, hvis bestemmelser sammen med nærværende vedtægt er gældende for brugsretsaftalen.

3,4. Hvert medlem kan kun erhverve 1 have og kan ikke være medlem af andre Haveforeninger.

Ledige haver kan udlejes i max. 3 år.

§ 4. Kapitalindskud og hæftelse.

4,1. Ved optagelse som medlem af foreningen skal erlægges et kapital indskud lig haveloddens anpart i medlemskapitalen, således som denne er opgjort primo det regnskabsår hvor optagelsen finder sted.

4,2. Kapitalindskuddet forfalder til kontant betaling ved brugsrets kontraktens underskrivelse.

indskuddet er pligtig ydelse i brugsretsaftalen.

4,3. Hvis et udtrædende medlems have, i forbindelse med medlemmets udtræden af foreningen

samtidig overdrages til et nyt eller anden medlem, skal kapitalindskuddet tilbagebetales senest 1 måned efter udtrædelsesdagen. Beløbets størrelse udregnes i henhold til stk. 4,1.således som dette er opgjort primo det regnskabsår hvor udtræden finder sted.

Såfremt udtræden sker uden, at det udtrådte medlems have samtidig med udtrædelsen, overdrages til et eller andet medlem, skal tilbagebetalingen af indskuddet ske senest 1 måned efter, at et nyt eller andet medlem har overtaget haven.

4,4. Det erlagte kapitalindskud kan ikke af 3die mand gøres til genstand for arrest eller eksekution.

4,5. I forbindelse med optagelse som medlem erlægges et optagelsesgebyr, hvis nærmere størrelse fastsættes af foreningens generalforsamling, og som ikke tilbagebetales ved udtræden.

4,6. Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens indgåede gældsforpligtigelser, således som disse til enhver tid kan udledes af foreningens regnskabsaflæggelse overfor medlemmerne.

§ 5. Brugsretsafgift til foreningen.

5,1. Brugsretsafgiften for den enkelte havelod fastsættes af foreningens generalforsamling ud fra de budgetter m.m. som af foreningens bestyrelse er forelagt generalforsamlingen til godkendelse.

Generalforsamlingen kan endvidere fastsætte engangsbeløb til arbejder i foreningen, såsom kloak, vandledningsnedlæggelse, elopsætning og lignende. et sådan engangsbeløb er pligtig i brugsretsaftalen.

5,2. Forfalder brugsretsafgiften eller anden pligtig pengeydelse, som påhviler medlemmet, til betaling på en helligdag, en lørdag eller på en grunlovsdagen, udskydes forfaldsdagen til den følgende hverdag. Betaling anses som rettidig, når den erlægges senest 3die. hverdag efter forfaldsdagen, eller når denne hverdag er en lørdag den følgende hverdag.

5,3. Er brugsretsafgiften eller anden pligtig pengeydelse ikke betalt rettidig, kan foreningen kræve et gebyr som fastsættes af generalforsamlingen.

5,4. Såfremt brugsretsafgiften eller anden pligtig pengeydelse, ikke er betalt rettidig, kan forholdet som angivet i nærværende vedtægt § 7 gøres  gældende uden yderligere tiltag.

5,5. Foreningen er berettiget til for ethvert krav mod et medlem at øge sig fyldestgjort i den for vedkommende medlems havelod og den på haveloddet værende bebyggelse, beplantning m.v. forud for alle andre kreditorer. Nærværende bestemmelser er at tinglyse pantstiftende.

§ 6. Ordensbestemmelser.

6,1. Generalforsamlingen fastsætter ordensbestemmelser m.m. som skal være gældende inden for området, og som foreningen gennem sin bestyrelse skal forvalte og administrere.

6,2. Bestyrelsen er berettiget til fastsætte supplerende bestemmelser, som i givet fald skal godkendes på førstkommende generalforsamling.

6,3. Medlemmet er pligtig at holde sig alle bestemmelser efterrettelig, som foreningens generalforsamling, bestyrelse eller offentlige myndigheder pålægger området, ligesom medlemmet er pligtig til at overholde de i brugsretskontrakten vedrørende haven indeholdte bestemmelser. Ved overtrædelse af disse bestemmelser kan der ske ophævelse af brugsretskontrakten, jfr. nærværende vedtægts § 7 .

6,4. Ved ophævelse af brugsretsaftalen i henhold til denne vedtægts § 6 er medlemmet berettiget til senest 8 dage efter modtagelse af ophævelse, skriftlig at forlange spørgsmålet endeligt afgjort på en generalforsamling / ekstraordinær generalforsamling.

§ 7. Opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakt.

7,1. Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage ophævelse af den indgåede brugsretskontrakt, såfremt  brugsretsafgift eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidig, og medlemmet ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, skriftligt påkrav herom af foreningen bestyrelse er afsendt eller fremsat. Dog er det en forudsætning for ophævelsen af brugsretskontrakten, at foreningens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag, og det skal udtrykkeligt angives, at brugsretskontrakten kan ophæves, hvis brugsretsrestance m.m. ikke betales inden udløbet af den angivne frist.

7,2. Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage ophævelse af den indgåede brugsretskontrakt, såfremt medlemmet overlader brugen af haveloddet til en anden og trods foreningens indsigelse fortsætter dermed, eller såfremt brugeren af en havelod eller dennes husstand i gøren og laden er til væsentlig gene og ulempe for foreningen og dermed dens øvrige medlemmer.

7,3. Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage ophævelse af den indgåede brugsretskontrakt, såfremt medlemmet i væsentlig grad misrøgter haveloddet eller groft tilsidesætter bestemmelser pålagt området udefra, eller på tilsvarende måde tilsidesætter foreningens gældende vedtægter og ordensbestemmelser.

7,4.  Har medlemmet ikke inden 3 måneder efter opsigelse / ophævelse bortfjernet eller afhændet sin bebyggelse, eller er afhændelsen i strid med bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage have og bebyggelse, og de vilkår overtagelsen sker på. Såfremt bebyggelsen ikke kan afhændes er bestyrelsen berettiget til at afhænde bebyggelsen bedst mulig, evt. ved auktion. Ved afregning til medlemmet kan bestyrelsen fratrække  enhver udgift, der er forbundet med opsigelsen og afhændelsen, herunder bl.a. advokatomkostninger, retsgebyrer, og brugsretsrestance m.m. Når opsigelse eller ophævelse af et medlemskab og brugsretskontrakt sker, er det pågældende medlem pligtig at svare foreningen brugsretsafgift og andre ydelser havelodden vedrørende, indtil denne er fraflyttet og ryddeliggjort, ligesom medlemmet er pligtig at vedligeholde haven i samme periode.

7,5. Afgår medlemmet ved døden før brugsretskontraktens udløb, er såvel foreningen som dødsboet berettiget til at opsige brugsretskontrakten med det for medlemmet gældende opsigelsesvarsel. Dog gælder , at en efterlevende ægtefælde har ret til at fortsætte brugsretskontrakten med foreningen, medmindre foreningen gør det antagelig, at den har væsentlige grunde til at modsætte sig dette, at en person, med hvem den afdøde har levet i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år forud for dødsfaldets indtræden, skal have samme ret, for så vidt den pågældende efter foreningens skøn inden for den forløbne tid har taget direkte del i havens pasning og pleje m.m. og  under forudsætning af, at samlivet bestod på tidspunktet for dødsfaldets indtræden, at slægtninge i op og nedstigende linje har samme ret.

§ 8. Pligtarbejde / fællesarbejde.

8,1. Foreningens medlemmer er forpligtet til at medvirke ved ren og vedligeholdelse af veje, stier og andre arealer, der ifølge kontrakten hører til området, samt vedligeholdelse af foreningens fællesarealer og faciliteter som fælleshus og toilet. Medlemmet har desuden pligt til at holde sin del af vejen uden for egen have og arealer udenfor medlemmets have.

8,2. Bestyrelsen kan indkalde til pligtarbejde / fællesarbejde. Såfremt medlemmet ikke giver møde, kan bestyrelsen idømme strafgebyr / bøder, hvilket er pligtig ydelse i brugsretskontrakten.

§9. Generalforsamlingen.

9,1. foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

9,2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning og med en dagsorden, der skal indeholde følgende punkter.

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Årsregnskab med evt. revisionsberetning.

4. Indkomne forslag.

5. Godkendelse af budget.

6. Valg af formand / kasserer.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

8. Valg af revisorer og suppleanter.

9,3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når generalforsamlingen eller flertal af bestyrelsens medlemmer, eller når 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftlig krav om ekstraordinærgeneralforsamling. Der kan ikke træffes nogen beslutning, hvis ikke mindst 4/5 af de medlemmer der har begæret den ekstraordinærgeneralforsamling, er repræsenteret.

9,4. Ordinær generalforsamling indkaldes skriftlig /eller på mail. med mindst 14 dages varsel. Ekstraordinærgeneralforsamling kan dog indkaldes med 8 dages varsel.

9,5. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1 måned efter regnskabsårets udløb, hvorefter de skal optages på den dagsorden, som udsendes til medlemmerne.

9,6. Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem og dennes myndige husstand.

9,7. Hvert havelod har 1 stemme.

9,8. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9,9. Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de mødte ved simpel flertal - undtagen når det drejer sig om vedtægtsændringer hvortil kræves 2/3 flertal, og når det drejer sig om optagelse af kollektive lån, eller ekstraordinære indskud jfr. §5 pkt. 5.1, eller haveforeningens eventuelle opløsning. Dertil kræves mindst 2/3 af medlemmerne som er fremmødte, og 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. er fremmødet ikke tilstrækkeligt stort, men 2/3 af de afgivne stemmer er gået ind herfor, kan der indkaldes til ny generalforsamling, som uanset antallet af fremmødte kan vedtage forslaget med 2/3 af de afgivne stemmer.

9,10. Generalforsamlingens protokol underskrives af generalforsamlingens dirigent, sekretær samt på bestyrelsens vegne af foreningens formand.

§ 10. Bestyrelsen.

10,1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

10,2. Bestyrelsen består af 5 personer, der vælges for en 2års periode. formand og kasserer vælges særskilt, henholdsvis i lige og ulige år. 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år, medens 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand/sekretær.

10,3. Generalforsamlingen vælger desforuden suppleanter efter behov. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges 1 tillidsrepræsentant fra hver have. undtaget er valg til udvalg under bestyrelsen. Bestyrelsen og suppleantvalg er henholdsvis 2 og 1 år. Genvalg kan finde sted. såfremt formanden eller kassereren afgår indenfor sin valgperiode, indkaldes til ekstraordinærgeneralforsamling for nyvalg, såfremt fratræden ikke sker umiddelbart før en ordinær generalforsamling.

10,4. Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder før valgperiodens udløb, indtræder  1 suppleanten i bestyrelsen, dog kun for tiden ind til næste generalforsamlings afholdelse. kan bestyrelsen, i tilfælde af et eller flere medlemmers fratræden på en gang, ikke suppleres op gennem antallet af valgte suppleanter, indkaldes til ny generalforsamlings afholdelse med suppleringsvalg for øje. suppleringsvalg af denne karakter gælder dog kun for resten af de fratrådtes valgperiode.

10,5 I en af bestyrelsen udarbejdet forretningsorden, fastlægger bestyrelsen selv grundlaget for sit virke m.m. ligesom denne skal indeholde bestemmelser afledet af vedtægtens § 9.

10,6. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af en sag, hvori en med denne beslægtet personer impliceret, eller på anden måde er personligt interesseret.

10,7. Der føres protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne. protokollen underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i møderne.

10,8. Bestyrelsesmøderne indkaldes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden så ofte, anledning skønnes at foreligge, eller når blot et medlem af bestyrelsen måtte begære det.

10,9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af dens medlemmer er til stede. beslutninger træffes ved simpel flertal. Bestyrelsen afgør og pådømmer mulige tvivlsspørgsmål mellem medlemmerne.

10,10. Udebliver et medlem af bestyrelsen, uden varsel og uden gyldig grund fra 3 på hinanden følgende møder, udgår vedkommende af bestyrelsen, og 1 suppleanten indkaldes , jfr. pkt. 10,4.

10,11. Kassereren indsætter alle indkomne penge i pengeinstitut, og den kontante beholdning må ikke overstige det af generalforsamlingen fastsatte beløb. Kassereren kan kun hæve penge i pengeinstitut med bestyrelsesgodkendelse. Kassereren kan kautionsforsikres, og forsikringens omfang bestemmes af bestyrelsen. Præmine betales af foreningen.

10,12. Formand og kasserer samt evt. øvrige bestyrelsesmedlemmers omkostninger dækkes af foreningen. Omkostninger såsom telefon, kontorhold og kørsel m.v. beløbet fastsættes af generalforsamlingen.

§ 11. Tegningsret.

11,1. I forhold udadtil tegnes foreningen af formanden og kasserer i fællesskab.

§ 12. Regnskab og revision.

12,1. Foreningens regnskab er kalenderåret. Årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og før offentliggørelse være underskrevet af de valgte revisorer i sin helhed.

12,2. For en 2 års periode vælger generalforsamlingen 2 revisorer, og for 1 år 2 revisorsuppleanter, det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens regnskab samt føre protokol over de bemærkninger, revisionsarbejdet giver anledning til.    

12,3. Årsregnskabets indhold skal være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Revisorerne foretager mindst et uanmeldt kasseeftersyn pr. år.

§ 13. Foreningens opløsning.

13,1. Hvis gyldig beslutning om foreningens opløsning træffes, og dette alene skyldes, at foreningens virke overføres til anden haveområde, vil foreningens formue være at overføre til den forening, som viderefører det nye haveområde og med samme forpligtelser overfor den opløste forenings medlemmer.

13,2 Hvis foreningens opløsning skyldes, at foreningen helt ophører med at drive kolonihaver, vælges 2 likvidatorer, som forestår betalingen af de beløb såsom forudbetalt brugsretsafgift eller anden formue, med fradrag af gæld såvel fra foreningens som medlemmernes side. Den resterende formue udbetales til de medlemmer, der er registreret på det pågældende tidspunkt.

Dette er vedtaget på generalforsamlingen den 29 marts 2015.

Formand                  Kasserer            Næstformand          Sekretær                  Bestyrelsesmedlem  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 18:49

hej Ulf, haven er desværre ikke til salg mere,

...
30.08 | 18:32

hej vi er intereserret i at købe denne have så fremt den stadig er til salg og prisen er fornuftig

...
15.08 | 08:27

Hej du må nok ringe til Teressa

...
15.08 | 08:18

Har du mere info?

...
Du kan lide denne side